< Tilbage

Det er tid til gødningsprøver20-03-2020 - 17:51

 

Vinteren har været mild og foråret er på vej – og det betyder, at vi kan komme tidligere igang med gødningsprøverne i år.

 

Og det er heldigvis noget af det arbejde vi kan fortsætte med, -

samtidig med at vi passer godt på hinanden :)

 

Derfor har vi besluttet, at vi fra på mandag den 23. marts til og med fredag den 17. april tilbyder undersøgelse af gødningsprøver til en reduceret pris.

 

Prøverne skal afleveres på hospitalet i Hammel – Finlandsvej 1, 8450 Hammel,

 

 

Der vil stå en plastboks udenfor hoveddøren hvor prøverne kan afleveres.

 

Boksen vil blive tømt løbende mandag til fredag.

 

 

VIGTIGT:

 

Prøverne markeres med tydeligt navn og der lægges en seddel ved,

med følgende oplysninger:

 

  • Ejers navn, adresse, telefon og mail.
  • Hestens navn og hvilke undersøgelser du ønsker lavet.
  • Hvilket apotek du ønsker at hente ormekuren på, hvis din hest skal behandles.

Hvis du ønsker at oprette en sundhedsplan til din hest, som inkluderer gødningsundersøgelsen og giver dig en god rabat på andre ydelser, så notér det på sedlen, så kontakter vi dig.

 

Du kan læse mere om vores sundhedsplaner her:

 http://frijsenborgvet.dk/DK/Priser/Prislister%20p%C3%A5%20hest%20og%20vetplan.aspx

 

Resultaterne kommer til dig på mail (Larvedyrkningerne tager 14 dage i laboratoriet)

 

 

Vores anbefaling for undersøgelserne er:

 

Forår: Ægtælling (EPG) samt larvedyrkning (screening for blodorm)

 

Efterår: Ægtælling (EPG) samt undersøgelse for bændelorm.

 

 

Har du en Vetplan sundhedsaftale på din hest, er gødningsundersøgelsen inkluderet i denne. Det samme gælder receptgebyret, hvis din hest har brug for en ormekur.

 

 

 

Korrekt opsamling af gødningsprøver:

 

• Udtag en prøve fra noget frisk afsat gødning

 

• Klem luften ud af posen

 

• Skriv navn (tydeligt) på posen

 

• Prøven opbevares på køl og afleveres på hospitalet indenfor 24 timer

< Tilbage