Dyrlægegruppen Frijsenborg
Ring til os: 86 96 23 00
post@frijsenborgvet.dk

Chipmærkning

Chipmærkning af heste foretages i forbindelse med identifikation eller udelukkelse fra konsum. Hvis du skal efterbehandle din hest med receptpligtig medicin (dette gælder også ormekure) skal du enten have gennemført et medicinhåndteringskursus eller hesten skal være chippet og udelukket fra konsum. I forbindelse med udelukkelse fra konsum skal dyrlægen udfylde en attest til Fødevarestyrelsen, hvoraf det fremgår, at hesten ikke må anvendes til konsum dvs. slagtes.

 

Chipmærkningen foregår ved, at en lille transponder (en microchip) bliver injiceret ind under huden på venstre siden af hestens hals på overgangen mellem spækkam og nakkemuskulatur. Microchippen kan aflæses med en lille aflæser som findes i alle vores praksisbiler. Hesten har ingen bivirkninger af chippen.

 

Som noget nyt skal alle heste nu registreres og have et hestepas. Hvis hesten ikke har et identificerbart brænde-eller frysemærke skal hesten chipmærkes. Dyrlægen udfylder nødvendige papirer chipmærker eventuelt hesten og herefter får ejer udleveret papirerne og sender dem ind til pågældende stambogskontor. På dette link http://www.landbrugsinfo.dk/Heste/Hestepas/Sider/Startside.aspx  kan du læse mere omkring regler og priser for pasudstedelse. Har du yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os.