Dyrlægegruppen Frijsenborg
Ring til os: 86 96 23 00
post@frijsenborgvet.dk

Praktikanter

Der er mulighed for at komme i erhvervs praktik i Dyrlægegruppen Frijsenborg A/S. Der kan være max. 1 praktikant om ugen. Der er bedst hvis man går i 9. eller 10. klasse. Som hovedregel møder man på Hospitalet i Hammel. Der er mulighed for at overvære undersøgelser af hunde, katte, heste og andre smådyr. Man skal beregne en del vente tid. Så det er altid en god ide at have en bog eller nogle lektier med. Se mere under ”Regler og oplysninger for praktikanter” Hvis du kunne tænke dig at komme i praktik, skal du sende en ansøgning, hvor du kort fortæller om dig selv og hvorfor du er interesseret i vores arbejdsområder. Ansøgningen sendes til post@frijsenborgvet.dk eller til Dyrlægegruppen Frijsenborg A/S, Finlandsvej 1, 8450 Hammel.

Regler og oplysninger for praktikanter i Dyrlægegruppen Frijsenborg:

  • Mødetid for praktikanter er kl. 8.00-8.30.
  • Dagen slutter normalt omkring kl. 16.00-17.00, men der må forventes at denne tid kan overskrides.
  • Medbring praktisk tøj, som tåler at blive beskidt, praktisk fodtøj, madpakke samt evt. noget læsestof ved ventetid.
  • Praktikanter må ikke forstyrre dyrlægernes daglige arbejde, men er velkomne til at stille spørgsmål, når dyrlægen har tid. Noter spørgsmålet og spørg, når dyrlægen ikke er optaget af noget andet.
  • Vi forventer at praktikanten er engageret i vores arbejde og deltager aktivt i dagligdagen. Praktikanten er velkommen over hele hospitalet, så længe almindelig takt og tone følges. Opsøg selv dyrlægerne/veterinærsygeplejerskerne og hør, om du må kigge med. Vi har en travl hverdag, og det kan være svært hele tiden at få praktikanten med, hvis du ikke selv er opsøgende. Deltag selv aktivt, så går det meget nemmere, og dit ophold bliver mere spændende.
  • Praktikanterne opholder sig på hospitalet på eget ansvar og risiko. Pas på, det er store dyr og omgå dem med omtanke.
  • Instrumenter og udstyr skal behandles med stor omhu, da disse ofte er meget kostbare. Operationsområder og -udstyr er sterilt under operation og må derfor ikke berøres.
  • Røntgenstråler kan være skadelige. Det er kun det nødvendige personale, som må være tilstede under optagelsen. Praktikanter må derfor ikke være tilstede under røntgenoptagelser.

Gennem dit ophold ved Dyrlægegruppen Frijsenborg får du kendskab til andres dyr og deres lidelser. Det er en forudsætning for opholdet, at du er klar over, at du har tavshedspligt og ikke må nævne navn på ejer eller hest overfor andre, end personer ansat ved Dyrlægegruppen Frijsenborg.

 

Download og udskriv denne seddel og medbring den på første praktikdag.