Dyrlægegruppen Frijsenborg
Ring til os: 86 96 23 00
post@frijsenborgvet.dk

Chipmærkning

Chipmærkning

Ifølge dansk lovgivning skal alle hunde id-mærkes inden de bliver 8 uger.

ID-mærkning kan i dag foretages på 2 måder: ved øretatovering eller chipmærkning. Øretatovering bliver ikke ved at være en godkendt mærkningsform, så pr.3 juli 2011 skal alle hunde chipmærkes.

Hunde, katte og fritter, der har en letlæselig tatovering, som er foretaget før 3. juli 2011, vil efter EU reglerne betragtes som lovligt id-mærket, hvorfor de godt kan få udstedt pas.

De dyr, der før 3. juli 2011 allerede har et gyldigt pas, uanset deres id-mærkning, kan fortsat rejse inden for EU og til EU (Danmark) fra tredjelande, som de hidtil har gjort..

Der kan læses mere om de skærpede krav på: Nye id-mærkningskrav for hunde, katte og fritter fra 3. juli 2011

Chipmærkning foregår typisk samtidig med en vaccination, hvor en lille transponder indsprøjtes under huden på venstre side af halsen. Nålen er lidt tykkere ene en almindelig nål, men det er hurtigt overstået og giver ingen gener for hunden efterfølgende, hvor chippen blot lægger sig i underhuden og vokser fast.

Herefter registreres hunden i Dansk Hunderegister, der er det lovpligtige, landsdækkende register over hunde i Danmark.

Desuden er det vigtigt at være opmærksom på, at det også er et lovkrav at hunden bærer et navneskilt i sit halsbånd.