Dyrlægegruppen Frijsenborg
Ring til os: 86 96 23 00
post@frijsenborgvet.dk

Kastration og sterilisation

Katten har en meget stærk kønsdrift.

Strinteri med ildelugtende hankatteurin, højlydt kattejammer og mange “uønskede” killinger er nogle af de mest velkendte følger af den kønslige aktivitet. Den kønsaktive kat giver derfor problemer for både ejer og naboer. Kønsdriften giver også store problemer for katten selv. Når den må dele sit territorium med mange andre katte, kan det komme til voldsomme slagsmål med risiko for bidsår, bylder og smitte med livstruende sygdomme som f.eks. katte-AIDS.

Hankatten neutraliseres ved kastration, hvor begge testikler fjernes ved en operation.

Hunkatten neutraliseres ved at fjerne æggestokke og eventuelt livmoderen. Dette kaldes også sterilisation.

Ved at lade katten neutralisere opnås de bedste betingelser for et harmonisk forhold mellem kat og ejer. Og antallet af vildtlevende katte – der som regel må leve en kummerlig tilværelse – begrænses. Desuden nedsættes risikoen for smitsomme sygdomme betydeligt.

Det er ikke synd for katten at neutralisere den. Også selv om hunkatten ikke har fået blot et enkelt kuld killinger. Den kat, der er blevet neutraliseret lige efter, at den er blevet kønsmoden, vil hele sit liv være en glad, kælen og legesyg kat, der holder sig til sit hjem og sine mennesker. Derimod er det virkeligt synd for en kat – og i strid med dens natur – at lade den være i kønsdrift uden, at den kan parre sig. Derfor anbefaler dyrlæger og dyreværnsforeninger at lade katten neutralisere.

Hankatten

Ofte anskaffer man sig en killing uden at tænke over, at den hurtigt bliver voksen. En hankat er kønsmoden allerede i 6-10 måneders alderen, afhængig af race og årstid. En kønsmoden hankat markerer sin kønsdrift på flere måder:

  • Den mjaver kraftigt og vedvarende
  • Den strinter udenfor sin bakke for at markere sit territorium.
  • Urinen lugter stærkt.
  • Den strejfer og er ofte væk i flere dage. En omstrejfende kat kommer let til skade i f.eks. trafikuheld.
  • Den slås med andre hankatte om hunkattens gunst, hvilket kan give bidsår, bylder og sygdomssmitte.
  • Forsøger man at holde en kønsmoden hankat inde, kan den blive agressiv overfor ejer og inventar.

Kastration

Når katten kastreres, forsvinder forplantningsevnen og kønsdriften. Ved operationen fjernes testiklerne gennem et eller to små snit i huden. Indgrebet sker under bedøvelse. Bagefter må katten holdes inde i 3-4 dage for at undgå forurening af såret.

Katte kan kastreres i alle aldre, men det anbefales dog at vente med indgrebet, til den er 2 mdr . Ved for tidlig kastration kan man gribe ind i dyrets normale udvikling.

En kastreret kat lever et roligere, mindre risikofyldt og derfor ofte et længere liv end ukastrerede katte. Den bliver hjemme og knytter sig mere til sine mennesker, bliver mere kælen og omgængelig, holder op med at strinte urin og urinen mister den skarpe lugt.

Hunkatten

Hunkatten kommer sædvanligvis i løbetid første gang, når den er 5-10 måneder gammel, som regel i det tidlige forår. Løbetidsperioden gentager sig i løbet af forsommeren og det tidlige efterår. I hver af disse aktive perioder kommer katten i løbetid flere gange med 2-3 ugers mellemrum, hvor hver løbetid varer 2-12 dage. Det betyder, at katten kan nå at få 2-3 kuld killinger i løbet af et enkelt år. Under løbetiden ændrer hunkatten adfærd:

  • Den er urolig
  • Den kommer med klagelyde eller en høj jamren, der skal tilkalde hankattene.
  • Den er kælen og ruller sig på gulvet.
  • Den holder halen til siden.
  • Er “klæbende

 

Løbetiden kan undgås ved enten at sterilisere katten eller give den P-piller.

Sterilisation

Ved sterilisation fjernes de to æggestokke og eventuelt livmoderen gennem et snit i bugvæggen. Snittet er normalt 2-5 cm langt og lukkes med 3-8 sting. Operationen foregår under fuld bedøvelse.

Katten kommer sig hurtigt efter indgrebet, men bør holdes inde i ca. en uge, så sårinfektioner og stress-situationer undgås.

Hunkatte kan steriliseres i alle aldre, men det anbefales at lade operationen udføre omkring den første løbetid. Det er også muligt at gennemføre indgrebet på katte, som er i løbetid eller allerede er gravide.

Hunkatte som steriliseres inden første løbetid har 6-7 x mindre risiko for udvikling af brystkræft end en kat, som ikke er steriliseret.

P-piller

Løbetid og graviditet kan også undgås ved regelmæssigt at give katten P-piller. Det skal ske efter dyrlægens ordination, og som regel skal katten have en pille om ugen året rundt.

Ikke alle katte tåler P-piller. En del katte kan ændre psyke og blive lidt agressive eller sære. Bivirkninger i form af livstruende sygelige forandringer i livmoder, æggestokke og mælkekirtler ses især ved længere tids brug.

Gravide katte bør ikke få P-piller, da det kan give problemer i forbindelse med fødslen.

Generelt kan det derfor anbefales at lade katten sterilisere, fremfor at give den P-piller.

Ulemper

En neutralisation giver kun få ulemper. Den væsentligste er den tendens nogle katte kan få til at blive tykke. En neutraliseret kat har et mindre energiforbrug, og dens madration skal altså også være mindre. To måltider om dagen er passende, og hvis katten ikke selv regulerer sin vægt, må ejeren hjælpe til ved at kontrollere kattens vægt og mængden af mad.

Sikre tegn på kønsmodenhed eller løbetid

  • Hankat

    • Mjaven
    • Strinter
    • Stærk urinlugt
    • Strejfer
    • Slås med andre hankatte
    • Hidsigt temperament
  • Hunkat

    • Urolig
    • Klagelyde (jamren)
    • Kælen
    • Ruller sig
    • Holder halen til side